Borussia Dortmund har flere talenter på holdkortet, herunder Jude Bellingham og Youssoufa Moukoko. De har dog nu meldt ud, at sidstnævnte ikke kommer til at komme i aktion mere for sæsonen.

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman roser Messi

Det bekræfter storklubben på Twitter, hvor de fortæller, at den 16-årige offensivspiller har pådraget sig en skade. Der skulle være tale om et beskadiget ledbånd i foden, hvorfor han ikke kommer i spil.

Han skulle være kommet til skade i forbindelse med U21 EM-slutrunden, hvor Tyskland sikrede sig avancement til kvartfinalen.

I kvartfinalen skal de såmænd møde Danmark, men det bliver altså muligvis uden Youssoufa Moukoko, hvilket kan vise sig at være en stor fordel for Danmark, som ellers har vist fine takter i de seneste kampe.

LÆS OGSÅ: Juve-boss: Ronaldo er en del af fremtiden

Det kan dog naturligvis også ende med, at han kan nå at blive klar, da han nu kan fokusere fuldt ud på genoptræningsprocessen. Men sikker er det, at Thomas Delaney skal undvære sin holdkammerat sæsonen ud.