Det er ikke til at komme udenom, at Jude Bellingham er en eftertragtet herre – og det vil Dortmund lukrere på.

Den blot 19-årige Jude Bellingham er havnet på radaren i en række af de største klubber i hele Europa.

LÆS OGSÅ: Chelsea tæt på at stjæle Barcelona-transfermål

Derfor er der også en klar forventning om, at han ikke har lang tid igen i Dortmund, om end han ikke vil blive solgt i år.

Den tyske klub, der allerede har sagt farvel til Erling Haaland denne sommer, har nemlig ingen intentioner om at sælge ham i år.

Derimod skulle de være klar til at sælge ham i sommeren 2023, men er der en klub, der vil have fingrene i ham, bliver det bestemt ikke dyrt.

Ifølge Sport Bild har den tyske klub nemlig ikke planer om at slippe ham for mindre end 120 millioner euro, hvilket er svarende til over 890 millioner kroner.

Den 19-årige engelske stjerne har kontrakt helt frem til juni 2025, hvorfor den tyske klub heller ikke har travlt med at sælge ham næste år.

Men da klubber som både Real Madrid, Liverpool og Manchester United har vist interesse, er der en god chance for, at det ender med, at han bliver solgt næste år.

LÆS OGSÅ: Barca-forsvarer nærmer sig lejeaftale med PL-klub

Hvis det skal blive en realitet, er der dog ikke nogen vej udenom, at en af de interesserede klubber skal diske op med et stort beløb.