Paulo Dybala forventes at forlade Juventus til sommer. Især et skifte til Premier League ser ud til at kunne blive en realitet.

Der er ikke noget, der tyder på, at Paulo Dybala ender med at blive i Juventus. Den italienske klub har nemlig gjort det klart, at de ikke har råd til at forlænge hans kontrakt.

LÆS OGSÅ: Vil ikke betale: Atletico vil hente Griezmann i byttehandel

Hvis den argentinske stjerne skal blive i Torino, er han derfor nødt til at gå ned i løn. Hidtil er det ikke noget, han har vist interesse i at gøre, hvorfor et skifte virker som det mest sandsynlige.

Nu lyder det, at hans agent er i dialog med hele tre klubber i Premier League, hvilket giver anledning til at tro, at han er på vej til den bedste engelske række.

Ifølge GOAL har hans agent haft snakke med både Manchester United, Arsenal og Newcastle, hvor de to førstnævnte virker til at være de mest sandsynlige destinationer for argentineren.

Det lyder dog, at det ikke blot er de tre engelske klubber, der har vist interesse for Dybala. Efter sigende skulle der også være interesse fra både Atletico Madrid og Inter.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub interesseret i Kasper Schmeichel

En stor del af interessen skyldes naturligvis, at han har kontraktudløb til sommer, og at han af denne grund kan forlade Juventus kvit og frit, når sæsonen er overstået.