Ed Woodward og resten af ledelsen i Manchester United har en stor beslutning at træffe. Om 14 måneder udløber Paul Pogbas kontrakt med Old Trafford-klubben nemlig.

LÆS OGSÅ: ‘Krævende’ Bruno Fernandes: “Vi har stadig en masse at forbedre”

Det har resulteret i, at den sportslige ledelse er havnet i et dilemma. De har nemlig – som udgangspunkt – tre valgmuligheder i denne forbindelse. Ifølge det britiske medie Daily Mirror, er De Røde Djævle dog i tvivl om, hvilken løsning, der er den rette.

Den norske United-manager Ole Gunnar Solskjær har tidligere udtalt, at han gerne ser, at Paul Pogba forbliver en del af truppen. Skal det kunne lade sig gøre, kræver det dog, at klubben kan tilbyde ham en kontrakt med forbedrede vilkår. En ny kontrakt vil desuden skulle forhandles på plads med agenten Mino Raiola.

En anden mulighed er at sælge ham til sommer. På denne måde kan de forsøge at hente en del af de penge tilbage, som de betalte for ham, da han blev hentet til klubben i 2016. Dengang betalte de 89 millioner pund for ham, hvilket er svarende til 766 millioner danske kroner.

Tredje og sidste mulighed, som skulle være med i overvejelserne i den engelske klub, er at lade ham blive i klubben kontrakten ud. Når kontrakten udløber, vil han dog være i sin ret til at forlade klubben på en fri transfer.

Daily Mirror skriver, at Ed Woodward og resten af ledelsen er i tæt dialog om den store beslutning. De bliver dog nødt til at træffe en endelig beslutning, da de skal gøre klar til et potentielt sommerslag, hvis de beslutter sig for at sælge ham.

LÆS OGSÅ: ‘Den næste Neymar’: Manchester United-transfermål på liste over verdens bedste ‘wonderkids’

Ikke nok med det, så skriver Daily Mirror også, at der faktisk er tale om så stor en beslutning, at den også vendes med Glazer-familien, der ejer selskabet bag Manchester United.