Manchester United-boss Ed Woodward har fortalt, at både han og resten af ledelsen står helt og aldeles bag Ole Gunnar Solskjær.

LÆS OGSÅ: Solskjær har indset, at det ikke fungerer

De har ganske vist haft sine udfordringer i starten af sæsonen, og er i skrivende stund at finde på en 14. plads i Premier League. Det ændrer dog ikke på, at Solskjær har deres støtte.

En tiltrængt sejr mod Everton kort før landsholdspausen gav den norske cheftræner lidt arbejdsro. Og nu fortæller Woodward, at den 47-årige nordmand forbliver ved roret.

“Mens der stadig er hårdt arbejde forude for at opnå større konsistens, er vi også fast indstillet på at fortsætte på den positive vej, vi har gået på under Ole, efterhånden som holdet fortsætter med at udvikle sig,” sagde Woodward ifølge PLDanmark.dk i en udmelding i forbindelse med klubbens offentliggørelse af deres økonomiske resultater.

Her kunne Woodward også fortæller, at coronapandemien har taget hårdt på Manchester Uniteds økonomi. Pandemien har nemlig betydet, at der har været spillet for lukkede døre siden marts, hvorfor billetindtægter har været på et rungende nul.

For nylig gik Storbritannien igen i lockdown, hvilket også indikerer, at det er usandsynligt, at klubbens fans får lov til at vende tilbage til stadion før et godt stykke inde i det nye år.

LÆS OGSÅ: Premier League med stor økonomisk hjælpepakke

“Selvom covid-19-pandemien fortsat svækker os, er vi optimistiske i forhold til genrejsningen. Klubbens stærke kommercielle forretning giver os tro på vores udtryk længe efter pandemien,” rundede Woodward af.