Den udskældte Real Madrid-angriber Eden Hazard er blevet kædet sammen med en potentiel tilbagevenden til England til sommer. Hovedpersonen selv siger dog, at det er ‘udelukket’.
LÆS OGSÅ: Har snart kontraktudløb: Guardiola vil hente Sergio Ramos til Manchester City
Belgieren har haft svært ved at sætte sit præg i løbet af de første to sæsoner i Real Madrid. Hans form har ikke været optimalt, og han har været hårdt ramt af skader. Det skulle efter sigende have fået Los Blancos til at være åbne over for et salg til sommer.
Hazard er blandt andet blevet sat i forbindelse med en tilbagevenden til sin tidligere klub Chelsea i løbet af de seneste uger. Den 30-årige belgiske profil har dog selv afvist, at der skulle være hold i rygterne om hans tilbagevenden.
“Jeg har en treårig kontrakt med Real Madrid. Det er udelukket at vend tilbage til England,” sagde Eden Hazard til journalisterne på et pressemøde i Belgien.
“Alle ved, at mine første to år ikke var gode, så først vil jeg bevise mig selv i Real Madrid. Jeg ser afgjort ikke mig selv forlade Madrid i betragtning af min kontraktsituation.”
“Jeg kender mig selv, og jeg ved, hvornår jeg er i form. Hvis det er tilfældet, kan jeg give alt til Real i næste sæson. Det er min plan,” lød det også fra Hazard.
LÆS OGSÅ: Medie: Giroud skifter til Serie A
Hazard fik spilletid i 21 kampe i løbet af 2020/21-sæsonen. I disse kampe blev det til fire mål og et enkelt oplæg. På trods af dette, har han kun trukket Real Madrid-trøjen over hovedet 43 gange, siden han ankom til klubben i 2019.