Han havde næsten hele verden tryllebundet med sine kvaliteter, da han tørnede ud for Chelsea. Men bedst som, at han blev hyldet, så forsvandt det hele, da han skiftede Chelsea ud med Real Madrid, hvor han overhovedet ikke har formået at slå igennem eller bare nærme sig niveauet, han lagde for dagen, da han spillede for The Blues.

Det skyldes blandt andet hans meget kedelige skadeshistorik, der har medført, at han blot har været med til at spille omkring 27% af tiden, Real Madrid har været i aktion.

Han gjorde derfor heller ikke forholdet til fansene bedre, da han efter kampen mod Chelsea, som endte med, at Real Madrid røg ud af Champions League, kunne ses hygge sig med nogle Chelsea-spillere, hvilket kan ses herunder.

Eden Hazard har dog nu været ude at knytte nogle ord til sagen, hvor han undskylder og fortæller, at det aldrig var hans hensigt at stikke til Real Madrids fans.

Som tidligere nævnt, så har den 30-årige Hazard ikke været nogen succes hos Los Blancos, hvorfor mange fans har kaldt efter, at man skal skille sig af med ham igen. Dette var også oppe at vende i flere medier, hvor han blev nævnt i forbindelse med en byttehandel mellem Real Madrid og Paris Saint-Germain.

Real Madrid ønsker som bekendt at hente Kylian Mbappé til klubben, og der var flere medier, der nævnte, at Real Madrid kunne finde på at tilbyde Vinicius Junior eller Eden Hazard i en byttehandel, men dette rygte er stort faldet til jorden, hvorfor det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer for Eden Hazard.

author avatar
Mathias Busekist