Den belgiske stjerne har løftet sløret for, hvad han har af planer for sin fremtid – og de involverer ikke et skifte væk fra Real Madrid.

På trods af, at der har været et hav af rygter om, at Real Madrid kunne ende med at sælge Eden Hazard denne sommer, kommer det ikke til at ske.

LÆS OGSÅ: Efter Mbappé-fuser: Real Madrid kigger på Milan-stjerne

Belgieren har nemlig gjort det klart, at han ikke har i sinde at sige farvel til Real Madrid. Derimod vil han vise sig, at han har gjort sig fortjent til en plads i truppen.

Dette har han dog haft svært ved at gøre, siden han i 2019 blev hentet for hele 115 millioner euro – og det er han godt selv klar over.

“Alle ved, at jeg har en kontrakt frem til 2024. Mine første 3 sæsoner er ikke gået godt, så jeg vil gerne vise alle, hvad jeg kan. Det har altid været en drøm at spille for Real. Det er det stadig,” siger han ifølge Fabrizio Romano.

Denne sæson har bestemt heller ikke være optimal for Eden Hazard, der ikke har fået mere end 900 minutter på banen under Carlo Ancelotti.

LÆS OGSÅ: Barca-problemer: Dembélé-afløser er blevet umuligt køb

I de 23 kampe, hvor han har fået spilletid, har han bidraget med et enkelt mål og to oplæg. Statistikken har derfor ikke været imponerende for belgieren i denne sæson.