Edinson Cavanis kontrakt med Manchester United er udløbet, og nu er han på vej til La Liga.

De seneste måneder har der været stor tvivl om, hvad fremtiden ville byde på for Edinson Cavani.

LÆS OGSÅ: Avis: Barcelona køber Chelsea-forsvarer for 37 millioner

Der har nemlig både været rygter om, at han ville blive i Manchester United, men også, at han kunne være på vej hjem til Sydamerika.

Nu har det dog vist sig, at ingen af delene er sande. Derimod er han nået til enighed med La Liga-klubben Villarreal. Det skriver den spanske avis Marca.

Der er dog tale om en mundtlig aftale, da den forudsætter, at den spanske klub formår at få solgt nogle af deres nuværende spillere først.

Ifølge Marca er det blandt andet nødvendigt, at de skiller sig af med Paco Alcacer, hvis de skal skrive kontrakt med den 35-årige Edinson Cavani.

LÆS OGSÅ: Andreas Christensen taler ud om Barca-start

Ender handlen med at gå igennem, kan Cavani se frem til at blive genforenet med træner Unai Emery, som han spillede under i sin tid i PSG.

author avatar
Nicolai Busekist