Marc-Andre ter Stegen har meddelte FC Barcelonas fans, at han er klar til kamp. Det har han gjort på sin egen Twitter-profil forud for det kommende Champions League-opgør mod Dynamo Kiev onsdag aften.

LÆS OGSÅ: Barcelona-talent: Messi er en stor hjælp

Den tyske målmand forventes at få grønt lys af lægestaben forud for kampen, hvorfor han sandsynligvis også vil være at finde blandt stolperne i FC Barcelona-målet for første gang i denne sæson.

Det er naturligvis Ronald Koeman, der skal beslutte, hvorvidt han ønsker at lade Ter Stegen starte i mål eller ej. Meget tyder dog på, at den tyske målmand er klar fra start. Kun tiden vil vise, om Koeman beslutter at udnytte dette.

I pressemødet forud for kampen snakkede Koeman kun kort om Ter Stegen. Han sagde, at målmanden havde vist en god form under træning, men gav dog ikke nogen officiel udmelding om, hvorvidt han ville komme på banen mod Dynamo Kiev.

LÆS OGSÅ: Kiev-træner: “Barca har ikke det nødvendige niveau”

Neto har gjort et fornemt stykke arbejde i Ter Stegens fravær, hvis man ser bort fra hans fejltagelse mod Alaves. Til trods for dette tyder meget på, at han vender tilbage til bænken imod enten Dynamo Kiev onsdag eller Real Betis lørdag.