Efter at have spillet fremragende under dette års EM, er markedsværdien for Barcelona-talentet Pedri steget markant. Forud for EM lød hans markedsværdi på 70 millioner euro ifølge Transfermarkt. Det er svarende til 520 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Braithwaite-skifte er ‘uundgåeligt’: Her er hans forventede destination

Kort tid efter turneringens afslutning er hans markedsværdi hos Transfermarkt steget. Hans værdi er nemlig blevet øget til 80 millioner euro, hvorfor han flotte præstationer under EM har tilført yderligere 10 millioner euro til hans værdi.

Det er bestemt ikke til at komme udenom, at Pedri spillede et rigtig flot EM. Faktisk leverede han på et niveau, der har medført, at han er blevet kåret til turneringens bedste unge spiller. Ikke nok med det, så har han også fået en plads på turneringens bedste hold.

Med sådanne kåringer er det svært at benægte, at han har været en vigtig spiller for Spanien ved dette års EM. Nu får det betydning for hans markedsværdi, der er blevet mere end tidoblet på blot et år. Ifølge Transfermarkt var hans markedsværdi nemlig på blot 7,2 millioner euro i maj sidste år.

Hvis man tager et nærmere kig på Pedris statistikker fra EM, er det bestemt også forståeligt, at hans værdi er steget efterfølgende.

Han startede inde i alle seks kampe for det spanske landshold. I disse kampe havde han en afleveringsprocent på hele 92%, ligesom han lavede flere afgørende afleveringer end både Bruno Fernandes og Cristiano Ronaldo tilsammen.

LÆS OGSÅ: Byttehandel mellem Barcelona og Atletico nærmer sig: Dette mangler

Til trods for, at EM er overstået, er Pedri ikke på vej tilbage til Barcelona. Derimod er han på vej til OL med det spanske landshold. Derfor vil han ikke vende tilbage til Camp Nou, før i senere i august, når OL er overstået.