Der var grund til stor bekymring i West Ham, da målmand Lukasz Fabianski blev båret fra banen under kampen mod Southampton.
Uheldet skete i første halvleg.
Fabianski kom til skade efter et voldsomt sammenstød med Southamptons Nathan Wood lå desorienteret på banen.
Efter syv minutters behandling blev den rutinerede polske keeper kørt ud på en båre med halskrave og iltmaske, hvilket fik alarmklokkerne til at ringe i West Ham-lejren.
Det skriver TV 2.
Læs også: De 16 bedst betalte Manchester United spillere – Rangeret fra lavest til højest
Gode nyheder fra manageren
Heldigvis er der nu positive nyheder.
Ifølge West Hams manager, Julen Lopetegui, er Fabianski ved bevidsthed og i bedring:
“Heldigvis er det nye, at han taler, han er opmærksom, og han er ved bevidsthed. Jeg taler med ham, og lægerne siger, at han har det bedre. Jeg er positiv på hans vegne,” udtalte Lopetegui til Independent efter kampen ifølge TV 2.
Trods de dramatiske billeder blev Fabianski ikke sendt på hospitalet, og West Ham-manageren understreger, at situationen nu ser lysere ud:
“Vi frygtede det værste, men nu har han det bedre, og det er en god følelse,” sagde Lopetegui.
På trods af den ubehagelige episode formåede West Ham at holde fokus og sikre en 1-0-sejr over Southampton.
Mens holdet kunne glæde sig over de tre point, var de gode nyheder om Fabianskis tilstand dagens største lettelse.
Læs også: Premier League afviser Thomas Frank: Den danske træner er rasende