Marc-André ter Stegen kan potentielt rive teltpælene op og rykke til Premier League, hvor Chelsea angiveligt står klar med en kontrakt til ham.

Der har været stor tvivl om Ter Stegens fremtid på det seneste. I løbet af de seneste uger har den tyske målmand nemlig skulle tage imod en del kritik, efter en række dårlige præstationer i målet.

LÆS OGSÅ: Officielt: Her er Barcelonas modstander i EL-playoff

Efter Barcelonas knockout fra Champions League har der været forlydender om, at den tyske keeper er en af de spillere, som catalanerne overvejer at sælge. Der er nemlig brug for at skrabe penge sammen, hvis de skal hente nye spillere til klubben.

Nu melder Fichajes, at Barcelona måske ikke behøver at lede længe efter en bejler til den mangeårige Barcelona-målmand. Det spanske medie rapporterer, at Chelsea skulle være interesserede i at hente ham allerede i januar.

Årsagen til dette er, at Chelsea står til at miste deres målmand Edouard Mendy, der skal stå mellem stolperne for det senegalesiske landshold i forbindelse med Africa Cup of Nations.

Deres andenmålmand Kepa Arrizabalaga har ikke været i stand til at overbevise Thomas Tuchel. Den tidligere Bilbao-målmand er desuden også kædet sammen med et skifte væk fra Stamford Bridge.

Som følge af dette, skulle Tuchel overveje at hente en ny målmand til London allerede i januar. Økonomien i Chelsea fejler intet, og derfor burde det ikke være noget problem at køb Ter Stegen fri af hans kontrakt i Barcelona.

Det er dog ikke sandsynligt, at Barcelona er villige til at give slip på Ter Stegen allerede i det kommende transfervindue. Det vil nemlig betyde, at de på rekordtid skal forsøge at finde en afløser for den 29-årige tysker.

LÆS OGSÅ: Nu annoncerer Agüero sin pensionering

De har været kædet sammen med flere målmænd i de seneste måneder, hvilket bl.a. omfatter tidligere La Masia-keeper Andre Onana and Leeds Uniteds Illan Meslier. Det kan dog blive et problem at hente dem i midten af sæsonen.