En video af Ousmane Dembélé og Antoine Griezmann er gået viralt på de sociale medier. I videoen, der er fra 2019, bliver der fremsat racistiske bemærkninger, hvilket nu har fået Barcelonas trøjesponsor til at reagere.

LÆS OGSÅ: Sergio Busquets: El Clasico bliver kedeligt uden ham

Hiroshi Mikitani, der er administrerende direktør for Rakuten, der netop er Barcelonas primære trøjesponsor, har udsendt en erklæring, hvori han fordømmer de udtalelser, der er blevet fremsat.

“Som sponsor af klubben og arrangør af preseason-turen (I Japan, red.), er jeg meget ked af, at Barcelonas spillere har fremsat disse diskriminerende bemærkninger. Da Rakuten har tilsluttet sig Barcas filosofi og sponsoreret klubben, er sådanne udsagn uacceptable under alle omstændigheder og vil formelt blive protesteret mod overfor klubben for at dele begge parters synspunkter,” har han skrevet.

Som sagt er der tale om en video, der stammer tilbage fra 2019. Den blev optaget i forbindelse med den preseason-tur, som Hiroshi Mikitani omtalte i sit tweet. Videoen blev filmet af Dembéle og derefter blev den delt på det sociale medie Snapchat.

I videoen kan man føre, at franskmanden gør grin med hotellets personale, mens man kan se, at Antoine Griezmann griner af Dembélés udtalelser.

LÆS OGSÅ: Juventus er ikke i dialog med Pjanic: Prioriterer anden midtbanespiller

Der er rigtig mange fans, der har udtrykt, at de er frustrerede og stødte over Dembélés vittigheder og Griezmanns grin. Det har fået sidstnævnte til at udsende en undskyldning på Twitter.