Han har bidt sig fast på alles læber med hans fortryllende teknik og overblik på fodboldbanen.

Men hans lange karriere har i den grad også budt på en masse mål.

Og lørdag aften stod det så sort på hvidt, at Messi overtager endnu en trone.

Han bliver nemlig den mest scorende spiller i Europa, da han scorede sit mål nummer 702 i europæisk fodbold, da PSG satte Nice til vægs.

Og det var da heller ikke hvilken som helst, som han nuppede titlen fra – det var nemlig selveste Cristiano Ronaldo.

Det er da også værd at bemærke, at Messi skulle bruge 105 kampe mindre for at slå rekorden.

Den argentinske stjerne scorede hele 672 mål for Barcelona i 778 kampe, mens han for PSG har scoret 30 i 67 kampe.

Og om den evigt populære Messi vinker farvel til PSG og i stedet skal udbygge rekorden i Barca, er endnu uvist.

Men Barcelona-fansene må da klappe lidt ekstra i hænderne, hvis det munder ud i, at Messi vender tilbage til den spanske topklub.

author avatar
Emil Martesen