Både Lionel Messi og Antoine Griezmann har forladt FC Barcelona denne sommer. Det har naturligvis haft betydning på det økonomiske plan, da begge spillere er yderst løntunge.

LÆS OGSÅ: Mbappé afviser vanvittigt kontrakttilbud fra PSG

Lionel Messi havde en årsløn på intet mindre end 71 millioner euro, hvilket svarer til 527 millioner kroner. De høje lønkrav fra argentineren, var for meget for den catalanske klub. Derfor måtte de til sidst meddele Messi-lejren om, at de ikke havde råd til at forlænge hans kontrakt.

Lionel Messi skifte til Paris Saint-Germain medførte også, at Barcelona fik en ny lønkonge. Denne titel blev Griezmann indehaver af, da Messi tog afsked med Camp Nou. Hans kontrakt sikrede ham nemlig hele 36 millioner euro om året. Det svarer til 267 millioner kroner.

Griezmann er dog ikke længere en del af Barcelona-truppen, da han på Deadline Day endte med at blive sendt til Atletico Madrid. Det betyder også, at det ikke længere ham, der er den bedst betalte spiller i truppen. Det er en titel, han nu har givet videre til brasilianske Philippe Coutinho.

Coutinho har en årsløn på 24 millioner euro, hvilket gør ham til den bedst betalte spiller i Barcelona-truppen. Hans årsløn svarer til 178 millioner danske kroner. Den næste på listen er bosniske Miralem Pjanic, der hiver en løn på 16 millioner euro om året, hvilket er 118 millioner omregnet til danske kroner.

Pjanic var en af de spillere, som Barcelona forsøgte at skille sig af med denne sommer, men det lykkedes dog ikke. Det samme er gældende for Umtiti, der er næste mand på listen med en årsløn på 12,8 millioner euro. Det er svarende til cirka 95 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Bekræftet: Griezmann forlader Barcelona

Klubbens nye spillere, herunder både Sergio Agüero og Memphis Depay, har accepteret, at deres grundløn ikke er synderligt høj. Derimod har de en del bonusser. Derfor kan det ikke afvises, at Memphis eksempelvis ender med at tjene mere end f.eks. Umtiti og Pjanic.