Tirsdag mødtes Xavi og Jordi Cruyff med Ousmane Dembélé. Efter mødet er det kommet frem, at franskmanden ønsker at blive.

Tirsdag fløj Moussa Sissoko fra London til Barcelona for at holde et møde med Xavi. Ifølge Mundo Deportivo var samtalen positiv, og den franske spiller ønsker efter sigende blive.

LÆS OGSÅ: Neymar indrømmer: Ville retur til Barcelona

Jordi Cruyff, der er tilknyttet som rådgiver på Camp Nou, deltog også i mødet, da direktør Alemany ikke kunne deltage, da han er testet positiv for coronavirus.

Mødet virker overraskende, da Dembélé tilsyneladende ikke viser stor interesse i at underskrive en ny kontrakt. Desuden har Alemany bedt franskmanden om at finde sig en ny klub i dette transfervindue.

Både Dembélé og hans agent forklarede igen til Xavi, at han ønsker at blive i Barcelona, selvom der er interesse fra andre klubber. Bl.a. er der stor interesse fra Chelsea.

Det har åbnet for nye forhandlinger mellem Barcelona og Dembélé, men klubbens position har dog ikke ændret sig. De har gjort det klart, at de vil sælge ham i dette vindue, hvis ikke han underskriver en ny kontrakt.

Det vides dog ikke, om det hele blot er spil for galleriet. Det kan nemlig ikke udelukkes, at de genoptagede forhandlinger med Barcelona blot handler om at lægge pres på andre klubber.

LÆS OGSÅ: Barcelona tilbyder Franck Kessie femårig kontrakt

Da Sissoko landede i Barcelona, blev han fotograferet, mens han fik et opkald fra Paris Saint-Germains sportsdirektør. Angiveligt er der også interesse for Dembélé på Parc des Princes.