Nu bryder Zlatan Ibrahimovic tavsheden.
AC Milan vandt sent søndag aften sæsonens sidste hjemmekamp – men det var alt andet end de 90 minutter på grønsværen, der stjal overskrifterne.
For I forbindelse med sit karrierestop har han løftet sløret for én særlig ting, der ændrede hans syn på fodbold.
Det sker i kølvandet på, at garvede fodboldverdenen for lidt mere end et år siden, måtte tage afsked med agenten Mino Raiola. Han havde et tæt forhold til flere af sine klienter, og en af dem var Zlatan Ibrahimovic.
Derfor ramte det ham også hårdt, da han 30. april sidste år fik nyheden om, at Mino Raiola var gået bort. Faktisk endte det med at få store konsekvenser for hans karriere.
Det afslørede han søndag aften, hvor han også meldte ud, at han indstiller sin karriere:
“Da tragedien med Mino skete, var fodbold ikke det samme”, sagde Zlatan Ibrahimovic på søndagens pressemøde ifølge svenske Aftonbladet.
Mino Raiola, der var agent for flere af de største stjerner i fodboldens verden, døde 30. april sidste år i en alder af 54 år. Han havde været syg i en længere periode.
“Pludselig var jeg alene. Jeg havde ingen ved min side til at tale om alting. Jeg er meget reserveret, men med Mino har jeg delt alt”, sagde den svenske angriber.
Til slut lavede han også sjov med den afdøde agent. Zlatan hævdede nemlig, at Mino Raiola havde ønsket, at han skulle fortsætte sin karriere som fodboldspiller.
Dog ville det ikke være af en dybere mening, men derimod fordi han ville have en kommission. Det hele blev naturligvis sagt med et stort smil, hvorefter han kiggede op mod himlen.
Mino Raiola var agent for en række af de største stjerner i verden. Blandt andet var han også agent for Manchester City-stjernen Erling Haaland, som han også havde et meget tæt forhold til.