Tilbage i 2019 var Mesut Özil udsat for et røveriforsøg, hvor to mænd forsøgte at røve ham. Det lykkedes dem dog ikke, hvilket han kan takke Sead Kolasinac for. Det var nemlig ham, der forsvarede den tyske stjerne, som også havde sin kæreste med i bilen.

LÆS OGSÅ: Medie: Haaland-lejr er landet i Barcelona

Efterfølgende blev to mænd anholdt i sagen: Jordan Northover og Ashley Smith. Nu er der dog endelig nyt i sagen, der viser sig at være mere omfattende, end først antaget. Det er nemlig ikke kun den tyske fodboldspiller, der er blevet forsøgt røvet.

Det har nemlig vist sig, at de to gerningsmænd sammen med seks andre medgerningsmænd forsøgte at røve op til flere personer. De udså sig personer, der endte færdes eller boede i de velhavende områder i London. Det skriver mediet Sport1.

Banden, der altså bestod af hele otte personer, har intet mindre end 20 sigtelser mod sig, som alle er begået i perioden fra april 2019 og frem til 2020.

De otte mænd har nu været i retten, hvor de også har fået deres straffe. Sammenlagt er det blevet til mere end 100 års fængsel fordelt på de otte mænd.

LÆS OGSÅ: Manchester United forhandler med to Real Madrid-forsvarsspillere

Jordan Northover blev blandt andet idømt seks år for røveriet mod Mesut Özil og Sead Kolasinac. I alt er han dog blevet idømt 18 års fængsel.