I lang tid har den franske fodboldstjerner Antoine Griezmann været én af de velkendte ansigter udadtil for Huawei. Det er han dog ikke længere, da han har besluttet sig for at afbryde samarbejdet med øjeblikkelig virkning.

LÆS OGSÅ: Sergino Dest nomineret til fornem pris

Det har han valgt at gøre, da Huawei er landet i en stor skandale. En ny rapport har nemlig vist, at Huawei efter sigende skulle have udviklet et værktøj, der er rettet mod den undertrykte muslimske befolkningsgruppe uighurerne i Kina. Det skriver Tipsbladet.

Det siges, at Huaweis skærme skulle være i stand til at genkende befolkningsgruppen, hvorefter enheden ville sende en advarsel direkte til politiet. Det fremgår af en offentliggjort rapport med fokus på overvågning, hvilket er noget Griezmann – forståeligt nok – ikke vil sættes i forbindelse med.

Det har han selv offentliggjort på Instagram:

“På grund af en stærk mistanke om, at Huawei har hjulpet til med at udvikle en ‘uighur-alarm’ gennem ansigtsgenkendelse, annoncerer jeg hermed, at jeg med øjeblikkelig virkning stopper mit partnerskab med det firma,” skriver han på Instagram, og følger op:

“Jeg vil benytte denne mulighed til at invitere Huawei til ikke blot at stille sig tilfreds med at nægte disse beskyldninger, men til så hurtigt som muligt at gøre noget for at fordømme denne masse-forfølgelse og bruge sin indflydelse på at bidrage til at respektere rettigheder til mænd og kvinder i alle samfund.”

LÆS OGSÅ: Barcelona-spillere langer ud efter Messi: Han er vred

Griezmann menes at være god for i omegnen af 400 millioner kroner, hvorfor han næppe kommer til at lide last, efter at have afsluttet samarbejder med Huawei.