Raphinha præsterede bestemt ikke på højt niveau, da FC Barcelona tabte til Inter i Champions League tirsdag aften.

Det har nu medført, at Xavi har lagt en ny plan for den brasilianske stjerne. Fremadrettet kommer han nemlig kun til at spille på højre kant.

LÆS OGSÅ: Skidt nyt for Xavi: Barcelona ramt af ny skade

Det skriver spanske AS, der også skriver, at Xavi efter nederlaget til Inter, gjorde det klart for Raphinha, at han ikke var tilfreds med hans indsats.

Her skulle kritikken dog især have handlet om, at han ikke var selvisk nok. Xavi vil nemlig have Raphinha til at foretage flere skud på mål fra udenfor feltet.

Xavi mener, at den unge brasilianer havde et alt for stort fokus på at forsøge at skabe chancer i feltet, fremfor blot at skyde udefra.

LÆS OGSÅ: Erling Haaland kan slå 27 år gammel Premier League-rekord

Den tidligere Leeds United-stjerne har ikke scoret, siden han sendte bolden i nettet i en kamp mod Sevilla i september. Derfor er det sandsynligt, at han begynder at føle sig presset.