I de seneste uger har coronapandemien for alvor fået godt fat i Premier League. Over de seneste uger har det ført til flere aflyste kampe, og nu er det Aston Villa, der står for skud.

LÆS OGSÅ: Mourinho værdsætter Eriksen: Kan det betyde Tottenham-retur?

Torsdag oplyser klubben i en pressemeddelelse, at man har besluttet at lukke ned for klubbens træninganlæg, Bodymoor Heath i Birmingham, da de er blevet ramt af et stort udbrud.

“Et stort antal spillere og medlemmer af staben blev testet positive i forbindelse med mandagens test, og de gik øjeblikkeligt i isolation,” skriver klubber i pressemeddelelsen, og følger op:

“En ny testrunde blev udført med det samme, og i dag udløste det flere positive testresultater.”

Af samme årsag har der heller ikke været en træning forud for fredagens FA Cup-kamp mod Liverpool. Derudover oplyser klubben, at man er i dialog med Det Engelske Fodboldforbund (FA) og Premier League om situationen.

Der er en risiko for, at kampen mellem Aston Villa og Liverpool aflyses. I løbet af fredagen vil Det Engelske Fodboldforbund, FA, tage endelig stilling til en eventuel aflysning. Det sker, når resultaterne af en yderligere testrunde er klar.

LÆS OGSÅ: Trods corona: Dato for præsidentvalg i Barca fastslået

“FA og Aston Villa arbejder tæt sammen for at sikre, at klubbens kamp i tredje runde af FA Cuppen mod Liverpool kan afvikles som planlagt på Villa Park fredag aften,” lyder det ifølge Ritzau fra FA.

author avatar
Nicolai Busekist