Mason Greenwood er tilbage i Manchester United-truppen, efter han i januar blev suspenderet i kølvandet på grove anklager fra sin ekskæreste.

I januar blev Mason Greenwood anklaget for både overgreb, dødstrusler, voldtægt og seksuelle overgreb af sin ekskæreste.

LÆS OGSÅ: Medie: Messi vil vælge mellem disse 3 klubber

Det medførte, at han blev anholdt af politiet og suspenderet af Manchester United. Han sidder dog ikke længere fængslet, da han er løsladt mod kaution.

Onsdag bekræftede Manchester United sin Premier League-trup for resten af sæsonen. Her var der især én ting, der var iøjnefaldende: Mason Greenwood var blevet inkluderet.

Ifølge Daily Mail er han inkluderet som U21-spiller, hvorfor han ikke behøver at være tilmeldt den endelige trup, der består af 25 spillere.

Den britiske avis har været i kontakt med kilder i klubben, der fortæller, at den unge angriber fortsat er suspenderet, selvom han er blevet registreret i truppen.

LÆS OGSÅ: Barca-stjerne afslører: Guardiola ville hente mig

De Røde Djævle har ikke selv meldt noget ud om, hvorfor de har valgt at registrere Mason Greenwood i truppen for resten af Premier League-sæsonen.