Eksperten lægger ikke fingre imellem.

Christian Eriksen er efterhånden en selvfølge, når man lader øjnene hvile ned over Kasper Hjulmands tropper.

Og det forstår man skam godt, for når Eriksen først lader fødderne tale, så er der ikke mange der når det tekniske niveau, som den danske stjerne kan prale af at have.

Men de garvede fodboldentusiaster kan også nikke genkendende til, at hvis man vil slå sine folder på midtbanen i en engelsk storklub som Manchester United, så kræver det vanvittige færdigheder.

Og på trods af, at Christian Eriksen gjorde god figur, da han i de første måneder trak Manchester United-trøjen over hovedet, så har en lang række medier ikke lagt skjul på, at den danske landsholdsspillers præstationer var svingende sidst på sæson.

I et interview med Football Insider udtrykte den engelske fodboldekspert Agbonlahor også sin skepsis over Eriksens præstationer i Manchester United i sidste sæson:

“Han virkede som om han manglede benene og var simpelthen ikke i stand til at få bolden tilbage på Manchester United-fødder som Erik ten Hag ønskede – især i kampene mod Manchester City”, lød det blandt andet fra eksperten i det hudløst ærlige interview.

Agbonlahor benyttede også lejligheden til og understrege sort på hvidt, at Manchester Uniteds nyindkøb, Mason Mount, er en mere mobil spiller, der kan score mål og passer perfekt ind på United-holdet.

Han mener desuden, at Mount vil erstatte Eriksen og bringe den nødvendige dynamik til holdet.

Mason Mount fik sin debut for Manchester United i en kamp mod Leeds, hvor han på 45 minutter viste sit potentiale og bidrog til holdets spil.

På trods af Agbonlahors udtalelser om Eriksen understregede han også, at den 31-årige midtbanespiller stadig er en del af Erik ten Hags planer for den kommende sæson, hvor de røde djævle skal konkurrere i flere turneringer, såsom en tilbagevenden i det fine selskab Champions League.

author avatar
Emil Martesen