Christian Eriksen lignede en færdig mand i Inter, hvor han flere gange var klistret til bænken, da Antonio Conte ikke ønskede at bruge ham. Han har dog haft en opblomstring i klubben, hvorfor han har oplevet stor succes i Inter i de seneste måneder, men Preben Elkjær mener ikke, at han passer godt ind i Antonio Contes spillestil.

LÆS OGSÅ: Juve-boss: Ronaldo er en del af fremtiden

Det fortæller han i et interview med La Gazzetta dello Sport, hvor han blev spurgt, om han er glad for at se, at Christian Eriksen har fået succes i Inter.

“Mest af alt er jeg chokeret over problemerne i begyndelsen. Det var utroligt, at der gik så længe, hvor man ikke forstod hans værdi. Et år er for meget for en spiller på det her niveau. Men jeg er stolt af ham. Han led, men han gav ikke op. Og nu er han tilbage på holdet og tilbage på toppen. Vi talte om et klubskifte, men Inter har gjort klogt i nu at bygge holdet op omkring ham,” kommer det fra Preben Elkjær, som selv har været med til at vinde Serie A, da han spillede for Hellas Verona i 1985.

Han peger også på, at Christian Eriksens problemer stammede fra Antonio Contes meget defensivt orienterede spillestil.

“For at være ærlig, så bryder jeg mig ikke særligt meget om den måde, som Inter spiller på. Det er for defensivt og for fysisk betonet. De store spiller bør få lov til at angribe. Hvad kan man forlange af Eriksen i denne kontekst? Det, som han gør nu…”

Han antydede også, at han havde rådgivet Eriksen, da han havde det svært.

LÆS OGSÅ: Fortsætter stimen: Messi kan vinde La Liga-pris

“Vi kender hinanden, måske rådgav jeg ham en smule. Det var vigtigt, at han også formåede at vise sin kvalitet i Italien, som er et land, jeg holder så meget af. Nu håber jeg, at han begynder at score mere, og jeg håber, at både hans Inter-hold og de andre store italienske hold vil komme tilbage og vise flaget i Champions League. Europa har brug for jer.”