Nico González er i denne sæson udlejet til Valencia, men er ikke garanteret en fremtid i FC Barcelona.
På det seneste har der været tvivl om, hvorvidt Nico González vil blive hentet retur til FC Barcelona, når hans lejeophold i Valencia er overstået til sommer.
Det 21-årige talent har kontrakt med den catalanske klub frem til sommeren 2026, men det kan ikke afvises, at man beslutter at sende ham ud på et nyt lejeophold.
Det er dog ikke sikkert, at det vil blive aktuelt, da én ting kan gøre, at de beslutter sig for at hente ham retur til Camp Nou forud for næste sæson.
Ifølge den spanske avis Mundo Deportivo vil Barcelona nemlig hente ham tilbage til klubben til sommer, såfremt Sergio Busquets ikke skriver under på en ny kontrakt.
Udsigterne til, at Nico kan vende retur til sommer, er derfor ikke gode for ham. Ifølge journalist Helena Condis skulle Busquets nemlig være tæt på en ny aftale med klubben.