Der har været stor spekulation om hans fremtid, da meget tyder på, at Barcelona ønsker at sælge ham denne sommer.

Barcelona har brug for at sælge ud af truppen. Gør de ikke det, vil de nemlig ikke have råd til at registrere deres nye spillere.

LÆS OGSÅ: Taler ud om hans Barca-exit: Troede det var en joke

Det betyder, at flere spillere kan være på vej videre i løbet af dette transfervindue. Blandt andet er den spanske klub ivrige efter at sælge danske Martin Braithwaite.

En anden spiller, som de også skulle være interesserede i at sælge, er Memphis Depay. Hidtil har han dog ikke vist den store interesse i et skifte.

Barcelona kræver omtrent 111 mio. kr. for den hollandske angriber, hvilket flere klubber i Premier League angiveligt skulle være klar til at betale.

Både Tottenham og Newcastle har været nævnt som destinationer, men nu skriver Fichajes, at Mikel Arteta skulle gøre sig tanker om at bringe ham til Arsenal.

LÆS OGSÅ: Juventus bekræfter: Henter De Ligt-afløser til 372 millioner

Hvad der kan vise sig at blive problematisk er, at Memphis skulle have meddelt, at han kun vil skifte, hvis det kan ske på en fri transfer.

author avatar
Nicolai Busekist