Jordi Alba kan skifte La Liga ud med Premier League, da han er dukket op på radaren i den engelske klub West Ham.

33-årige Jordi Alba har ikke just væltet sig i spilletid i denne sæson, hvor Xavi ved flere lejligheder har valgt at gøre brug af den unge Alejandro Balde i stedet.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi med krav til Barca-comeback: Han skal blive i klubben

Det har ført til spekulationer om, at han kan ende med at forlade klubben i januar, såfremt der lander et bud på ham.

Nu skriver mediet Fichajes, at der er interesse for ham i Premier League, da West Ham skulle være åbne for at hente ham til den engelske liga i januar.

Den engelske klub har haft svært ved at få tingene til at hænge sammen i denne sæson, og forud for landsholdspausen befinder de sig på en 16. plads.

LÆS OGSÅ: Er åben for skifte: Denne klub vil hente Cristiano Ronaldo

De mener, at Alba er en ideel kandidat til at styrke deres defensiv og byde ind med lederskab i truppen. Fichajes skriver, at både køb og leje er med i deres overvejelser.

author avatar
Nicolai Busekist