FC Barcelona kan blive tvunget til at skille sig af med flere spillere til sommer, men ikke alle er de interesserede i at give slip på.
Den dårlige økonomi har ramt FC Barcelona hårdt. Og i værste fald kan det betyde, at de bliver nødt til at give slip på den unge Gavi.
Hans kontrakt kan ikke registreres, hvilket betyder, at han igen spiller under sin ungdomskontrakt – og den står til at udløbe efter denne sæson.
Er der ikke styr på hans kontraktsituation inden da, han det unge talent forlade Camp Nou kvit og frit. Dette er der naturligvis flere klubber, der gerne vil udnytte.
En af de klubber, der har et godt øje til Gavi, og derfor står klar til at give ham en kontrakt til sommer, er Liverpool. Det skriver Sky Sports.
Hvis Barcelona ikke formår at finde en løsning inden sommer, kan det derfor ikke udelukkes, at den 18-årige stjerne beslutter sig for at hive teltpælene op og rykke til England.