Manchester United er angiveligt klar med et nyt kontraktudspil til Paul Pogba

Der er fortsat tvivl om, hvorvidt Paul Pogba beslutter sig for at blive på Old Trafford. Hans kontrakt udløber nemlig til sommer, og han har endnu ikke underskrevet en kontraktforlængelse.

LÆS OGSÅ: Medie: Barca har Villarreal-spiller på radaren

Franskmanden har flere gange vist sig fra sin bedste side i løbet af denne sæson, hvorfor De Røde Djævle er meget interesserede i at beholde ham. At han står noteret for syv oplæg i Premier League i denne sæson, vidner om hans vigtighed.

Derfor er man også meget desperate efter at få ham til at skrive under på en ny kontrakt i Manchester United. Ifølge Daily Mail er de dog optimistiske omkring at nå i mål med dette inden jul.

Den engelske klub er nemlig i dialog med Mino Raiola, der er agent for Paul Pogba. I denne forbindelse skulle de have gjort det klart, at de er villige til at tilbyde ham en ugeløn på ca. 400.000 pund. Det er svarende til godt og vel 3,5 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Hjulmand afslører: Har afvist flere henvendelser

Det er dog ikke blot United, der har interesse i at give Pogba en ny kontrakt, når hans nuværende udløber. Der er også stor interesse for den franske midtbanespiller i klubber som Real Madrid og PSG, der begge håber på at kunne hente ham på en fri transfer.