Atlético Madrid skulle eftersigende være interesseret i at forhandle med Chelsea. De har nemlig deres øjne rettet mod venstrebacken Marcos Alonso, som de vil hente på lejeaftale med begyndelse i januar.

LÆS OGSÅ: Man Utd vil bruge Chelsea-strategi til at hente midtbanetalent i januar

Det skriver Independent.

Det kan da også komme på tale, da Alonso ikke har været med i Chelseas Premier League-mandskab siden september, hvor han blev skiftet ind i 3-3-opgør mod West Bromwich.

Det vil også betyde, at han vender hjem til hjemlandet. Han er nemlig født og opvokset i Madrid, hvor han også har spillet elleve år for Real Madrid. Han kan dog nu ende med at skifte til rivalerne, da han ønsker mere spilletid.

Atlético Madrid-manager Diego Simeone, har i denne sæson kun haft én venstreback i form af Renan Lodi, hvorfor det er forståeligt, at man er på markedet efter endnu en venstreback, som vil være med til at skabe konkurrence om pladsen, eller som kan bruges som back-up.

LÆS OGSÅ: United-legende om Chelsea: De bliver ikke mestre

Skulle handlen ende med at blive en realitet, så vil Marcos Alonso slutte sig til Atlético Madrid, som i øjeblikket topper La Liga.

author avatar
Mathias Busekist