Der er ikke udsigt til, at engelske Phil Jones får spilletid i Manchester United på den korte bane.

LÆS OGSÅ: Schmeichel er ikke enig med Roy Keane

I øjeblikket er den 28-årige engelske forsvarsspiller hverken registreret til at spille i Premier League eller i Champions League. Angiveligt skulle det dog kun være som følge af den skade, som han i øjeblikket slæber rundt på.

Manchester United-træner Gunnar Solskjær slår dog fast, at englænderen ikke skal tolke det som en hentydning.

“Phil har været skadet og er blevet opereret. Han arbejder hårdt på at komme tilbage, og forhåbentlig er han fit i december. Når man er skadet, er man ikke en del af truppen, men han arbejder hårdt for at vende tilbage,” har Ole Gunnar Solskjær ifølge ESPN udtalt.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Måske Pogba hører til på bænken

Der er fortsat tre år tilbage af Phil Jones’ kontrakt i Manchester United. Sidst han var i aktion for De Røde Djævle var tilbage i slutningen af januar, hvor han deltog i en FA Cup-kamp mod Tranmere Rovers.