Eric García er blevet præsenteret som ny spiller i FC Barcelona. I denne forbindelse har han udtalt sig til de officielle FC Barcelona-kanaler, herunder deres Twitter-profil.

LÆS OGSÅ: Officielt: Barcelona præsenterer sommerens næste signing

“Jeg er ekstremt glad for at være her. Jeg tror, at det er en drøm, der går i opfyldelse at spille for denne klub,” lød det fra García, efter at have sluttet sig til Barcelona tirsdag morgen.

“Forhåbentlig kan vi opnå store ting i næste sæson og i fremtiden,” fortsatte han.

Herefter tog han sig tid til at takke Manchester City og Pep Guardiola, som har hjulpet ham meget.

“Jeg tror, jeg havde chancen for at få en fantastisk oplevelse i Manchester City, og jeg er taknemmelig for Pep og for hele trænerstaben, som hjalp mig meget, som gav mig chancen for at spille og til sidst at komme tilbage hertil,” sagde forsvareren.

“Nu da jeg er er her, vil jeg forsøge at hjælpe holdet så meget som muligt, for at prøve at vinde så mange trofæer som muligt, for at dele dem med fansene,” rundede han af.

Den 20-årige tilbragte fire år i Manchester City, før han vendte tilbage til Barcelona på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: Guardiola vil hente Barcelona-veteran

Han har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til 2026. Derfor ser det ud til, at han har intentioner om at han på den lange bane ønsker at være i Barcelona.