Den 22-årige forsvarer Eric Garcia står med et ultimatum til sommer. Her skal han nemlig beslutte, om han vil fortsætte i FC Barcelona eller ej.
Det har været en svær sæson for Eric Garcia, hvis spilletid har været begrænset. Særligt efter VM i Qatar har det været vanskeligt for den 22-årige forsvarer at få spilletid.
Det har ifølge SPORT betydet, at han til sommer skal beslutte sig for, om han vil fortsætte i FC Barcelona, eller om han vil finde sig en klub, hvor han kan få mere spilletid.
Det var forventet, at Gerard Piqués pensionering ville give ham mere spilletid, men sådan er det ikke gået. I stedet har Xavi foretrukket at bruge Marcos Alonso.
Alonso er en vestrebenet mulighed, hvilket værdsættes af Xavi. Dette kombineret med Garcias svingende niveau, har gjort, at han nu skal beslutte sig for, om han vil blive i klubben.
Barcelona ønsker dog ikke at sælge ham, men vil heller ikke holde fast på ham, hvis han selv beder om at blive solgt til sommer.