I sit seneste interview med spanske Diario Sport, blev Eric García bedt om at udtale sig om de seneste rygter om, at Aymeric Laporte er på vej til Barcelona.

LÆS OGSÅ: Barcelona overvejer tysker som afløser for Umtiti

Skulle det vise sig at blive en realitet, vil Eric García derfor få selskab af endnu en tidligere holdkammerat fra Manchester City, ved siden af argentinske Sergio Agüero.

“Jeg ved ikke noget om det. Vi har ikke talt om det. Vi er fokuserede på Euro 2020, men hvis han kommer, vil han naturligvis være en god spiller,” lød det fra Eric García.

Den 20-årige centerback udtalte sig også om, hvilke egenskaber Laporte kan bryste sig af at have som spiller.

“Han er en dygtig spiller, som du kan have bemærket i hans debut for Spanien. Jeg er meget glad på hans vegne. Han er fantastisk med bolden ved fødderne, er god med venstre fod, som kun få midtstoppere er, og har en vindende mentalitet, som er meget vigtig i fodbold,” fortsatte García.

Barcelona har i et stykke tid været kædet sammen med Aymeric Laporte, da de angiveligt er på udkig efter en ny centerback denne sommer.

LÆS OGSÅ: Koeman bekræfter Depay-rygter

Joan Laporta har ikke bekræftet, at de holder øje med Laporte, men han har dog bekræftet, at de arbejder på at bringe flere spillere til klubben i byttehandler, og flere medier skriver, at Laporte kan ende med at være en af dem.