Erik ten Hag har et stort ønske om at styrke sin trup til sommer, og det er især den sidste tredjedel af banen, han vil hente forstærkninger til.
Der er en klar forventning til, at Manchester United henter en række nye spillere til sommer. Står det til United-træner Erik ten Hag vil der blive foretaget i hvert fald to ‘signifikante’ indkøb.
Til trods for, at der er flere del af hans trup, som han gerne vil styrke, er det dog især den sidste tredjedel af banen, der har behov for en forstærkning, mener han.
Det betyder naturligvis, at han også vil prioritere at få hentet en eller flere spillere hertil, hvorfor hans topkandidater også er offensive spillere, skriver det engelske medie Manchester Evening News.
Ifølge mediet har han udset sig både Harry Kane, Victor Osimhen, Mohammed Kudus og Goncalo Ramos, som alle fire bliver betragtet som værende topkandidater.
Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at Ten Hag ønsker at hente dem allesammen. Derimod vil det sandsynligvis kun være en af dem, der bliver hentet til Old Trafford.
Årsagen til, at det især er en angriber, der har hans prioritet er, at det har været en mangel i hans trup, siden man valgte at ophæve med Cristiano Ronaldo i november sidste år.