Erik ten Hag har et klart ønske om at styrke sin trup til sommer, og det har fået ham til at kigge i retning af Leicester City.
Når Erik ten Hag til sommer skal styrke sin trup, vil han efter sigende forsøge at hente to spillere i Leicester. Det skriver mediet Football Insiders.
Mediet skriver, at Ten Hag har et godt øje til både James Maddison og Youri Tielemans, da han ser dem som ideelle kandidater til at styrke midtbanen hos De Røde Djævle.
Især Tielemans skulle være af stor interesse for den engelske klub, hvilket skyldes, at han står uden kontrakt til sommer, og derfor kan hentes kvit og frit.
Det samme er ikke tilfældet for James Maddison, der har kontrakt frem til juni 2024.
At han står uden kontrakt om lidt over et år, kan dog medføre, at Leicester vil føle sig tvunget til at sælge ham til sommer, så de ikke risikerer at miste ham gratis næste år.
Begge spillere er dog også af interesse i en række andre klubber, hvorfor Ten Hag og co. kan forvente konkurrence om deres underskrifter, hvis de vil gøre alvor af at hente dem.