Der har flere gange været rygter om, at Christian Eriksen er et emne i Premier League-klubben West Ham. David Moyes skal dog ikke sætte næsen op efter at hente den danske landholdsstjerne til London.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona vil lokke PL-stjerne til klubben på fri transfer

Det skriver den Rom-baserede avis Corriere dello Sport. Her bliver det berettet, at Eriksen ganske enkelt ikke er interesseret i et skifte til West Ham. På nuværende tidspunkt indtager klubben 10. pladen i Premier League-tabellen, hvorfor et sådant skifte vil være et trin ned ad stigen for Eriksen.

“Udover La Liga og PSG har Eriksen også været rygtet til Premier League. Ligaen, hvor Inters nummer 24 slog sit navn fast. Men hvem kan så hente ham? Ikke West Ham. Klubben er interesseret, men i øjeblikket er det ikke en interesse, der er gensidig for spillerens vedkommende,” skriver den italienske avis.

Rygterne om, at Mauricio Pochettino har skrevet under på en kontrakt med Paris Saint-Germain, florerer på hele internettet. I og med, at dette er tilfældet, ligner det fortsat, at PSG er det bedste bud på Christian Eriksens kommende klub.

I denne sammenhæng er det dog også værd at tilføje, at Pochettino også overvejer andre emner. Blandt andet lyder der rygter om, at han også overvejer spillere såsom Dele Alli og Paulo Dybala.

LÆS OGSÅ: Foretrak Cavani: Solskjær afviste tilbud om Real Madrid-spiller i sommer

For Christian Eriksen nævnes der også andre klubber som en fremtidig destination. Blandt andet er både Arsenal og Manchester United af flere medier nævnt som potentiel destination for Eriksen.