Christian Eriksen ligner en færdig mand i Inter, og det kan ske allerede til januar. Christian Eriksen, såvel som de danske fans, ønsker, at han får nogle minutter i benene, så han er i kampform til EM.

LÆS OGSÅ: Jürgen Klopp er forundret over nye regler

Det siges, at blandt bejlerne finder man Arsenal, som er Tottenhams ærkerivaler. De fik nemlig ikke hentet deres playmaker i det forhenværende transfervindue, hvor de jagtede Housem Aouar fra Lyon.

Eriksen kan derfor blive et billigt alternativ.

Arsenal skulle angiveligt være klar til at udnytte dette. Det skriver ESPN. Mikel Arteta, Arsenals cheftræner, blev i går spurgt ind til Eriksen-rygtet, hvor han dog går stille om hjørnerne.

“Der er en del spillere derude, der kunne gøre holdet bedre. Men det er klart, at jeg ikke kommer til at diskutere individuelle spillere her,” lyder det fra Arteta ifølge Express.

LÆS OGSÅ: Everton vil signe Tottenham-trio til januar

Eriksen har blot spillet fem kampe for Inter i denne sæson, hvor han står noteret for 225 minutter.