Borussia Dortmund-angriber Erling Haaland har et enormt lønkrav til sin kommende klub. Han kræver nemlig hele 500.000 pund om ugen.

Der er en klar forventning om, at Erling Haaland forlader Dortmund til sommer. Her bliver hans frikøbsklausul nemlig aktiveret, og det står flere klubber klar til at udnytte.

LÆS OGSÅ: Stor uenighed: United-truppen splittede over Greenwood-sagen

Derfor er der også lagt op til en regulær transferkamp til sommer, når alle de interesserede klubber skal kæmpe om at sikre hans underskift.

Manchester United, Manchester City, Chelsea, Paris Saint-Germain og Real Madrid menes alle at være med i kampen om Haaland, der er repræsenteret af superagenten Mino Raiola.

Ifølge ESPN forventer Haaland – der rygtes at have en frigivelsesklausul på 64 mio. pund (564 mio. kr.) i sin kontrakt – en løn på mindst 500.000 pund (4,4 mio. kr.) om ugen i sin næste klub.

Mediet skriver, at flere af Europas storklubber er klar til at betale den høje løn, hvorfor det næppe kommer til at sætte en stopper for et skifte til sommer.

Ydermere skriver ESPN, at Paris Saint-Germain er den af de interesserede klubber, der har mindst chance for at hente Haaland, da andre klubber tiltaler ham mere.

LÆS OGSÅ: Barcelona-talent har afvist tilbud om kontraktforlængelse

I denne sæson har Haaland bidraget med 23 mål og seks oplæg i blot 20 kampe på tværs af alle turneringer.