I lang tid så det ud til, at Barcelona og Messi ville nå til enighed om en kontraktforlængelse. På dagen, hvor den argentinske stjerne skulle have skrevet under, blev en bombe dog smidt. Barcelona havde alligevel ikke råd.

LÆS OGSÅ: Agüero skadet: Så lang tid er han ude

Joan Laporta havde nemlig oprindeligt planer om at acceptere investeringen fra CVC på 2,7 milliarder euro, som var blevet præsenteret af Javier Tebas. Ud af denne sum havde Barcelona modtaget 270 millioner euro.

Ifølge mediet ABC ringede Real Madrid-præsident Florentino Perez til Barcelonas administrerende direktør, Ferran Reverter, og rådede både ham og Joan Laporta til ikke at skrive under på CVC-aftalen.

Det lykkedes for Perez og Reverter at overbevise Laporta om at afvise Tebas’ plan om at acceptere investeringen fra CVC. Det betød dog også, at de måtte opgive drømmen om at forlænge med Lionel Messi.

Hvis Barcelona havde accepteret CVC-aftalen, accepterede de også at forlade European Super League. De fleste stiftende klubber har allerede forladt ligaen, men det rygtes, at de klubber, der har forladt ligaen, kan blive idømt en stor bøde, da de juridisk set fortsat er en del af projektet.

Havde de accepteret CVC-aftalen, kunne de dog registrere deres nye spillere og forlænge med Messi. Dog er det en aftale, der kan få stor indflydelse på økonomien på længere sigt, hvilket er årsagen til, at den er blevet afvist.

LÆS OGSÅ: Langt fra gratis: Dette kostede det Real Madrid at hente Alaba

Dagen efter, at Messis exit blev offentliggjort, rejse Florentino Perez til Barcelona for at tale om fremtiden for Super League-projektet sammen med Joan Laporta og Juventus-boss Andrea Agnelli.

author avatar
Nicolai Busekist