Inden længe kan han kalde sig Manchester United-spiller.
Erik ten Hag har ikke lagt skjul på, at der skal gang i svingøren hos Manchester United i dette transfervindue.
Og så sent som et par uger siden, så det dagens lys, at den spanske målmand David De Gea vinkede farvel til Manchester United efter 12 år.
Og den hollandske cheftræner har udset sig den tidligere Ajax-målmand Andre Onana som langsigtet afløser for David de Gea.
Flere medier har i de seneste dage rapporteret, at et skifte skulle være lige på trapperne for den 27-årige målmand.
Og transferguruen Fabrizio Romano løfter nu sløret for, at det er 99,9 procent sikkert, at Onana fremover skal vogte buret i den engelske storklub.
Han skriver desuden, at det blot er de sidste forhandlinger der skal falde på plads inden han rejser til Manchester.
Han benytter samtidig lejligheden til og understrege, at Erik ten Hag har haft direkte kontakt med Andre Onana indenfor de sidste 48 timer for at bekræfte handlen.