Everton er blandt de helt store overraskelser i denne sæson. De ligger aktuelt på fjerdepladsen i Premier League, hvilket kan tilskrives deres angriber, Dominic Calvert-Lewin, der har haft en fremragende sæson.

LÆS OGSÅ: Mourinho langer ud efter Klopp: Han skal ikke gøre det værre, end det er

Han har i den grad forbedret sit spil efter Carlo Ancelotti tog over som manager på Goodison Park for godt et år siden. Han har scoret mål på samlebånd, og han bliver nu sammenlignet med én af de bedste spillere i verden.

Evertons assistenttræner, Davide Ancelotti, sammenligner ham nemlig med Ronaldo, og han mener ligeledes, at han har potentialet til at blive en superstjerne.

“Jeg mener, han har alle egenskaberne til at blive den samme,” fortæller Ancelotti til TalkSPORT. 

“Selvfølgelig er han kun lige begyndt, men kamp efter kamp ser jeg store forbedringer af hans spil. Til træning arbejder han også stenhårdt for at blive bedre.”

LÆS OGSÅ: Journalist om United-stjerne: Han ville være bedre i Everton

Davide Ancelotti mener, at meget skyldes, at han kender sin krop ud og ind.

“Han kender sin krop rigtig godt, hvilket er en utrolig vigtig evne. Cristiano Ronaldo gør det samme – han forstår sin krop ud og ind,” siger Ancelotti.

author avatar
Mathias Busekist