Manchester United diskuterede muligheden for at bringe den engelske forsvarsspiller Kieran Trippier til klubben i dette transfervindue. Efter han blev tildelt sin FA-karantæne, blev dette dog droppet.

LÆS OGSÅ: Berbatov: Ville ikke blive overrasket, hvis han forlod United

Det skriver The Athletic.

Ole Gunnar Solskjær har fortsat et ønske om at bringe mere erfarne kræfter til positionen som højre back. Her ønsker han nemlig, at der skal være mere konkurrence til Aaron Wan-Bissaka.

Det er i denne sammenhæng, at Trippier har været nævnt som potentielt emne for De Røde Djævle. Klubben var nemlig af den opfattelse, at den engelske højre back var forberedt på at flytte retur til Premier League.

Spekulationen om et potentielt skifte til Manchester United, faldt dog til jorden, da det blev offentliggjort, at FA havde tildelt ham en 10 uger lang karantæne for brud på betting-reglerne.

The Athletic hævder dog, at der i Manchester har været samtaler om, hvorvidt den engelske forsvarsspiller skulle bringes til klubben. Derudover har det også været rygtet, at Atletico Madrid er villige til at sælge til omtrent 165 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil finansiere Mbappé-indkøb via trøjesalg

Alt dette havde dog ingen betydning, da Trippier modtog sin karantæne af FA. Atletico Madrid har dog appelleret karantænen, hvilket potentielt kan vise sig at genoplive interessen fra De Røde Djævle, hvis de får omstødt dommen.