Lionel Messis familie har et meget klart syn på, hvad han bare gøre i fremtiden. Ifølge den spanske avis Sport forsøger de faktisk at tvinge ham til at blive i FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Mulig Barca-præsident er håbefuld: Det er ikke holdbart, men det kan ændres

Årsagen til dette skulle være meget enkel. Det skulle nemlig være, at de ikke ønsker at forlade den catalanske storby, som har været hjemsted for Lionel Messi og hans familie gennem hele hans karriere som professionel fodboldspiller.

Messis nuværende kontrakt med FC Barcelona udløber til sommer, hvorfor han faktisk kan forhandle med andre klubber nu. Den argentinske stjerne har dog gjort det klart, at han ikke vil beslutte sig om sin fremtid før sæsonens afslutning.

Der er flere klubber, der har vist interesse for den argentinske stjerne, hvilket omfatter både Manchester City og Paris Saint-Germain. Den driblestærke argentiner har dog ikke selv meldt noget ud om, hvorvidt han overvejer interessen fra disse klubber.

LÆS OGSÅ: Barcelonas usædvanlige krise: Tre tilfælde på fire måneder

Det bliver naturligvis spændende at se, om Lionel Messi giver sin familie ret i, at de ikke kan forlade den by, som de har boet i, siden han fik sin debut for FC Barcelona. Som tidligere angivet, har han dog gjort det meget klart, at det ikke er noget, som han intentioner om at beslutte sig for, før denne sæson er ved at nå sin ende.