Det er ikke nogen hemmelighed, at Kylian Mbappé ikke har spillet det bedste EM. Det hele kulminerede dog, da han brændte i straffesparkskonkurrencen mod Schweiz mandag.

LÆS OGSÅ: Barcelona har opsagt Matheus Fernandes’ kontrakt

Derfor var han en del af årsagen til en af de største overraskelser i den prestigefyldte turnering. Frankrig endte nemlig med at blive elimineret af Schweiz, hvorfor hverken Mbappé, Griezmann eller Benzema kommer til at løfte EM-trofæet denne sommer.

Ikke nok med det, så lykkedes det heller ikke for PSG-angriberen at finde nettet én eneste gang i løbet af de fire kampe, som han nåede at spille for det franske landshold i dette års EM.

Det betyder også, at den danske Barcelona-angriber Martin Braithwaite faktisk har scoret flere mål ved dette EM, end Mbappé har formået at gøre. Danskeren scorede det fjerde og sidste mål i 4-0-sejren over Wales.

Det har nu medført, at der er flere fodboldfans, der er begyndt at gøre grin med Mbappé på de sociale medier. En række af opslagene kan du finde herunder.

LÆS OGSÅ: Iniesta peger på den bedste spiller til Barca mellem Mbappé og Haaland

I modsætning til Mbappé vil Braithwaite få endnu en chance for at score flere mål ved EM i år, da de skal spille mod Tjekkiet i kvartfinalen på lørdag.