Manchester United-fansene har stemt om, hvem der skal kåres som årets spiller i klubben. Nu er det blevet afsløret, hvem der er blevet kåret som årets spiller, og det er næppe overraskende, at Bruno Fernandes løber med prisen.

LÆS OGSÅ: Dimitar Berbatov vil retur til Manchester United

Afstemningen er afholdt af Manchester Evening News, som er et velrenommeret medie med mange tusinde læsere. Det er selvfølgelig ensbetydende med, at der også er mange tusinde fans, der har stemt i deres afstemning.

Den portugisiske playmaker blev hentet til klubben fra Sporting Lisbon i januar for en pris på 47 millioner pund. Fra start af har han haft stor indflydelse på resultaterne i Manchester United. Han bærer derfor også en stor del af æren af, at De Røde Djævle er at finde på tredjepladsen i Premier League i skrivende stund.

Siden sin ankomst har Bruno Fernandes leveret 23 mål for Manchester United, hvilket sandsynligvis også har været afgørende for kåringen. Han vandt foran Marcus Rashford, der fik næstflest stemmer. På tredjepladsen finder man Mason Greenwood, mens fjerdepladsen indtages af Anthony Martial.

LÆS OGSÅ: Rio Ferdinand vil se McTominay i denne rolle

Bruno Fernandes har fået stor succes i Manchester United, hvorfor adskillige store europæiske klubber har fået øjnene op for ham. Tidligere på året gjorde han det klart, at han kun var interesseret i at blive i United, hvis resultaterne var tilfredsstillende.

author avatar
Nicolai Busekist