Faren til FC Barcelonas store talent Ilaix Moriba har afsløret, at han i 2019 aflyste et fly fra Barcelona til Manchester, da hans søn var tæt på at skifte til Manchester City for to år siden.

LÆS OGSÅ: Vil holde møde: Koeman vil tale med Laporta om forstærkninger

Moriba fik endelig sin debut for Barcelonas førstehold i starten af året, og han formåede også at indtage overskrifterne, da han scorede sit første mål for den catalanske klub i 2-0-sejren over Osasuna i starten af marts.

Den kun 18-årige midtbanespiller vurderes at være en af de helt store stjerner i Barca, men hans far har nu afsløret, at hans karriere sagtens kunne have taget en helt anden drejning. For to år siden afviste han nemlig Manchester City.

“Forhandlingerne (om hans første professionelle kontrakt, red.) kom ingen vegne. Vi mødtes med Txiki Begiristain (sportsdirektør i Manchester City, red.), og han forklarede deres projekt med os,” fortalte Ilaix Moribas far ifølge CLBold via Sport, og fulgte op:

“Vi kunne lide, hvad vi hørte, for de satsede på ham. Et par uger senere havde vi billetter til at rejse til Manchester og underskrive aftalen. Men jeg aflyste om morgenen, inden vi tog afsted. Jeg ville have, at IIlaix skulle være et eksempel og reference for næste generation af Barca.”

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman: “Vi må ikke fejle mere”

“Hans venner var væk. Hvis han blev, var det bevis på, at Barca ville satse på de unge spillere. det lykkedes os at nå en aftale, hvor vi alle kom ud som vinderen,” lød det fra hans far.