FC Barcelonas udesejr mod Juventus er det bedst mulige svar på den seneste tid, ifølge Sergi Roberto. Det har nemlig været tumultarisk tid for den catalanske storklub i den seneste tid.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona-forsvarer skadet efter Juventus-opgør

Blandt andet meddelte Josep Maria Bartomeu tirsdag aften, at han og resten af bestyrelsen i FC Barcelona trækker sig. Det sker, efter at der i længere tid har været hård kritik af deres ageren på klubbens vegne.

Desuden tabte FC Barcelona også sæsonens første El Clasico til rivalerne fra Real Madrid. Derfor er der næppe nogen, der er uenig i, at der stod meget på spil, da de i går aftes mødte Juventus.

De fulgte weekendens mangelfulde præstation op med en vigtig 2-0-sejr ude mod Juventus i Champions League. Det er noget, der vækker stor glæde hos Sergi Roberto, der mod italienerne var tilbage på højrebacken.

“Det bedste svar var denne kamp. Vi er nødt til at lægge det til siden. Der er blevet sagt en masse, og det er normalt, men fansene og os spillere ønsker bare at vinde kampe. Vi er nødt til at fokusere på fodbold, begrænse fejl og forbedre os, hvilket vi gjorde,” sagde han til det spanske medie Sport, og fulgte op med:

LÆS OGSÅ: Koeman roser målløs Barca-angriber: “Han kunne ikke have gjort det bedre”

“Vi er virkelig glade for at hente alle pointene på dette stadion. Det er altid vigtigt at få seks point i de første to europæiske kampe, og præstationerne har også været gode.”