En nylig liste, der bliver lavet af eksperter fra det anerkendte medie ESPN, der fremhæver ti af kommende stjerner i fodbold, indeholder to af FC Barcelonas mest lovende unge. Efter en god start på livet på FC Barcelonas førstehold, er både Pedri Gonzalez og Ronald Araujo nemlig blevet udvalget til listen, hvor de får selskab af nogle af fodboldens dygtigste talenter.

LÆS OGSÅ: Tidligere PSG-spiller: Messi skifter, fordi han vil vinde Champions League

Pedri ankom til FC Barcelona fra Las Palmas i sommeren 2020, og har med det samme formået at etablere sig som en fanfavorit på holdet. Den blot 18-årige spiller har været helt sensationel for det catalanske storhold på midtbanen. Han har udvist en kreativitet og en stor intelligens, hvilket har ført til sammenligninger med Andres Iniesta. Derfor er han udvalgt til listen.

I mellemtiden er det lykkedes for Ronald Araujo at etablere sig som en styrke i den bagerste kæde i truppen. Han er et talent, der oprindeligt stammer fra Barcelona B, og som har imponeret i stor stil, siden han fik sin debut for førsteholdet i oktober 2019.

Der bør ingen tvivl være om, at Pedri og Araujo er kommet i et flot og talentfuldt selskab på ESPN’s liste. Her får de blandt andet følgeskab af unge spillere som Manchester Citys Phil Foden, Arsenals Bukayo Saka, RB Leipzigs Dominik Szoboszlai, Bayer Leverkusens Florian Wirtz samt mange andre.

LÆS OGSÅ: Ronaldo i brøler: Afslører selv skandale

Hertil bør det naturligvis også nævnes, at FC Barcelona faktisk er den eneste klub, der kan bryste sig af at have mere end en spiller med på listen.